tirsdag den 30. december 2008

Udfræsning og fugning af murværk

Der arbejdes på udfræsning af de tilbageliggende fuger på husets syd og vestside i efteråret 2001.

Ved de to gavlpartier, var fugerne begyndte at blive prorøse grundet en oprindelig uheldig konstruktion mellem trægavle og den øverste murkant.

Udfræsningen blev udført med proffessionelt udstyr udlånt af det murerfirma, der efterfølgende stod for opfugning af de to sider af huset.

Ved opfugning blev der fuget til kant, og der blev efterfølgende bestilt en blikkenslager til at lave en professionel afdækning af den tidligere fritlæggende øverste kant på murværket.


fredag den 21. november 2008

Baldersvej 67 lå på Boliga.dk i 13 dage

Villaen Baldersvej 67 ligger på samme stikvej. Den er på 140 m2 bygget i 1987 og fik kun lov til at ligge på internetprotalen Boliga.dk i 13 dage i juli/august 2008, før den blev solgt.

Den indeholder 5 værelser og var udbudt til 1.795.000 kr, svarende til en kvm pris på: 12.821 kr/m2.

lørdag den 25. oktober 2008

Terasse under opbygning

En terasse under opbygning i oktober 2003. I denne fase udføres arbejdet af Egebjerg Planteskole og Anlægsgartneri.

Først blev den gamle terasse, fyrretræer mv. fjernet ved eget arbejde.

Derefter tog de professionelle sig af at sætte granitkanterne og afrette sandet - så det var klar til, at man kunne gå i gang med fliselægningen.

Selve fliselægningen - udført i klassiske herregårdssten - blev udført ved eget arbejde.

Alt i alt stod udførelse af terasse og pergola i en omkostning på omkring 40.000 kr.

Antenneforeningen Glattrup

Alle boliger i området er tilsluttet fællesantenne igennem Antenneforeningen Glattrup.

Antenneforeningen omfatter ikke kun Glattrup Syd men også Glattrup Nord, herunder bl.a. Arbejdernes Andelsboligforenings og Skive Boligselskabs boliger i området.

Fællesantennen er på et tidspunkt undervejs blevet tilsluttet en TDC-kabelløsning, hvorfor det fungerer som var det deres YouSee.

Den billigste tilslutning koster i 2009 et beløb på 350 kr. pr. halvår, mens delux-udgaven koster 1.676 kr. pr. halvår. Derimellem er der en løsning til 1.036 kr. pr. halvår.

Formanden for antenneforeningen er Ole Harder, Bjarkesvej 21

Den øvrige bestyrelse består af:

Gerhard Boserup, Baldersvej 18
Hardy Sand, Baldersvej 48
Alf Andersen, Frejasvej 75
Peter Isaksen, Lokesvej 65

Situationsplanen


Baldersvej 75 ligger i et hjørne nederst på stikvejen.

Forbindelsen til vejen er ikke breddere end selve indkørslen.

I gården er er der fint plads til to biler, selv hvis den ene ikke står i carporten. Muligheden for parkering af to biler er et krav i lokalplanen.

Bag carporten ligger et solidt opført udhus til haveredskaber og lignende. Der er indlagt el, og det vil, hvis man ønsker det, kunne isoleres.

Havearealet ligger fortrinsvist ud mod vest, hvor der er luft lagt over - før man igen støder på bebyggelse.


Morgendis

Et kig mod vest fra terassedøren en tidlig morgen lørdag den 24. maj 2008.

Haven til Baldersvej 75 ligger op af et større kommunalt fællesareal, hvor der er indrettet to regnsvandsbassiner der fremtræder som kunstigt anlagte søer.

I f.m. planlægningen af dette deltog Grundejerforeningen Glattrup Syd i dialogen med kommunen.

Det er medvirkende til, at de kommunale arealer fremtræder velanlagte og naturlige - og med en velanlagt kælkebakke og boldbane.

Morgendisen, der ses bag hækken i dette udsyn hen over terrassen, skyldes den vanddamp der dannes i f.m. vandet i den kunstige sø.

Netop set mod vest opleves haven Baldersvej 75 ikke som placeret i et parcelhuskvarter.

Fælles legeplads

Sikkerhedskravene til offentlige legepladser er skærpet kraftigt over årene. Af den grund er hjemmegjorte løsninger på stikvejene i området forsvundet.

Til gengæld er kvarteret specielt derved, at grundejerforeningen i efteråret 2000, vedtog at indrette en virkelig gennemført god fælles legeplads på et fællesareal imellem Bjarkesvej og Baldersvej.

Legepladsen opfylder alle gældende sikkerhedskrav. De samlede anlægsudgifter, der blev dækket af opsparinger i grundejerforeningen, beløb sig til over 300.000 kr. Et beløb, der kan synes stort, men ikke når man betænker, at det hæver kvarterets kvaliteter for børnefamilierne.

Grundejerforeningen Glattrup Syd

Da Skive Kommunes lokalplan nr. 16 blev vedtaget i 1979 var der indeholdt en forpligtelse til grundejerne i området om at oprette en fælles grundejerforening, som alle er medlemmer af.

http://www.skive.dk/graphics/Skive/TekniskForvaltning/Lokalplaner/016.pdf

Foreningen har efter lokalplanen den forpligtelse at vedligeholde boligveje og pladser.

Det kan virke som en byrde, men det har samtidigt sikret kvarteret, at der er et forpligtende fællesskab, der kan tage højde for vigtige fælles interesser.

Ved fremlæggelse af regnskabet for 2007 havde grundejerforeningen en samlet egenkapital på 1.200.964 kr., hvoraf de 907.000 kr. er bundet til en vejfond, der skal muliggøre renovering af vej- og stianlæg uden unødige ændringer af kontingentet.

Kontingentet har i mange år lagt stabilt på beskedne 800 kr. årligt.

Formanden for grundejerforeningen er Patrick Olesen, Baldersvej 65.

Den øvrige bestyrelse består på nuværende af:

Henning Hougaard, Baldersvej 73
Tina Nielsen, Bjarkesvej 51
Johnny Bækmand, Baldersvej 37
Peder Rasmussen, Baldersvej 15 C
Ejner Pedersen, Baldersvej 39

fredag den 24. oktober 2008

Tilkoblet fjernvarmen

Baldervej 75 er tilsluttet fjernvarme. Udover almindelig radiatorvarme er der gulvvarme og en håndklædetørrer i det nyrenoverede badeværelse.

Varmeforbrug og varmeudgifter har hen over årene:

97/98

14,66 MWh

9.147,25 kr.

98/99

16,03 MWh

9.761,18 kr.

99/00

15.45 MWh

10.409,12 kr.

00/01

15,34 MWh

10.879,75 kr.

01/02

15,09 MWh

10.063,00 kr.

02/03

16,10 MWh

11.058,25 kr.

03/04

16,04 MWh

10.630,25 kr.

04/05

14,66 MWh

10.043,75 kr.

05/06

16,07 MWh

11.044,75 kr.

06/07

13,17 MWh

10.233,63 kr.

07/08

15,42 MWh

11.908,75 kr.


Med SBI 2005:12, side 20 som kilde kan et normalt varmeforbrug for et parcelhus beregnes på denne måde: 4.116 MWh + Husets areal * 0,104 MWh/m².

Se: http://www.elforsk.dk/doks/334-026/Rapport_334_026.pdf

Da Baldersvej 75 er på 154 m² vil det svare til et forbrug på 20,83 MWh pr. år pr. år, hvis det skulle følge gennemsnittet for percelhuse i almindelighed. Baldersvej 75 har derfor et varmeforbrug på kun godt 3/4 af gennemsnittet for parcelhuse. Det skyldes, at huset er bygget i 1984 nogen tid efter den første energikrise i 1973 og fremefter.

Stikvejsfællesskab

På stikvejen Baldersvej 61 - 81 har der helt fra starten af været et fælles ejerlaug. Her er der fælles plæneklipper, andre større haveredskaber, trailer mv.

Prisen for at være med i dette fælleskab koster den enkelte hustand det beskedene beløb af 50 kr. pr. måned.

Udover adgangen til det i fællesskab indkøbte materiel holder ejerlauget gadefest hvert år en lørdag i august. De seneste år i det i fællesskab indkøbte partytelt.

På billedet her, fra søndag den 1. juni 2008, lægger vi fliser foran det fælles redskabsskur.